Specifikationer:
Cube Designs Quadro kaffestation er et praktisk og slidstærkt møbel i et indbydende design - et ideelt møbel til dig, som gerne vil gøre noget ekstra ud af "kontorkaffen". Kaffestationen skal indrettes med en god kaffemaskine og placeres centralt i dit kontormiljø, så medarbejderne kan tanke op i løbet af arbejdsdagen eller i venteområdet til gæsterne.
Kaffestationen fås i tre forskellige størrelser; 2, 3 og 4 rum bred. Den er bygget op af en bro lavet i 30 mm plader og en bagbeklædning i 16 mm plader, og kan indrettes med vores standard Quadro opbevaring efter dine ønsker.
Korpus tilbydes i laminat eller finér, mens overflader kan vælges i standardlaminat, Nordic Natur (HPL), Cube Color (HPL), finér, linoleum og XP mat laminat. Vælges laminatoverflader laves disse altid med en 2 mm slagfast ABS kant, og ved finér med en 2 mm trækant.



